Forside   Aktiviteter   Om kunstforeningen   Bestyrelse   Bliv medlem   Medlemsfordele   Randers Kunstmuseum   foreningens persondata    Links 

















Randers Kunstmuseum

Randers Kunstmuseum - Sådan finder du museet

Kunstmuseet ligger i midtbyen på 2. sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2. Vi har facade mod Østervold, tæt på rutebilstationen. Kulturhuset har elevator og adgangsvejene er handicapvenlige. På 1.sal finder du Kulturcafeen, der er åben fra mandag til fredag kl.11-16. På 1.sal er det også muligt at besøge Kulturhistorisk Museum, der har samme åbningstider som os. Kunstmuseet har åbent tirsdag til søndag fra 10-16,- og  besøger du os søndag, serverer vi gratis kaffe på museet.

Bygningen
Randers Kunstmuseum blev grundlagt allerede i 1891. Det ligger midt i byen, i Kulturhuset, tegnet af Flemming Lassen og opført i 1969. Huset rummer Randersegnens Hovedbibliotek i stueetagen, Kulturhistorisk Museum på første sal, og Randers Kunstmuseum på anden sal. Der findes ingen skiltning til i Kunstmuseet i Randers, men med disse billeder til hjælp, håber vi De kan finde os uden for meget besvær.

Kunstmuseet råder her over et samlet udstillingsareal på 1500 kvadratmeter, hvoraf hovedparten er store, smukt oplyste rum til forevisning af malerier og skulpturer. Disse rum oplyses primært af dagslyset, der ledes ned gennem lyskassetter i loftet. Museet har endvidere et mindre udstillingsrum der er indrettet med Tróndur Paturssons "Kosmisk Rum"


 


 

Link til museet: www.randers-kunstmuseum.dk/