Der indkaldes hermed til generalforsamling på Randers Kunstmuseum
Tirsdag den 17.marts 2025 kl. 19.00
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning for det forløbne år.
3. Kassererens beretning og regnskab
4.Indkomne forslag. Bestyrelsen stiller vedhæftede forslag til ny procedure for foreningens bortlodning.
5. Valg til bestyrelsen. 4 Bestyrelsesmedlemmer er på valg Eva Søndergaard, Preben Larsen, Bjarne Riis Nygaard og Lene Steppinge. Lene Steppinge genopstiller ik
hvorimod øvrige er villige til genvalgBestyrelsen indstiller Marie Nørgaard, nuværende 2.suppleant, til bestyrelsen.
6. Valg af to suppleanter for 1 år. Petrea Krustrup, nuværende 1. suppleant, er indstillet på genvalg.
7. Valg af revisor og revisorsuppleant for 1 år. Nuværende revisor, Bente Qvist, er indstillet på genvalg
8. Fastsættelse af kontingent.
9 Eventuelt.
Efter generalforsamlingen vil museumsinspektør Julie Margrethe Nyrup fortælle om den aktuelle særudstilling: ”AT MALE DET USYNLIGE – ARILD ROSENKRANTZ”. Baron Arild Rosenkrantz var kosmopolit og spirituelt søgende.
Han er født ud af en dansk/skotsk adelsslægt på Frederiksborg Slot og lever de sidste tyve år af sit liv på Rosenholm Slot på Djursland. Men hans liv og kunstneriske virke udspiller sig også i Rom, Paris, New York, London og i Dornach i Schweitz.
Gennem hele sit liv søger Arild Rosenkrantz at skabe billeder, der ikke blot skal ses, men virke; som et medie mellem det synlige og det usynlige. Rosenkrantz’ ambition om at male det usynlige – at gøre sjælelige og metafysiske tilstande billedlige – spejles af en bred tendens i kunstverdenen i dag, hvor symboler, myter og spiritualitet igen vækker resonans.
Derfor ledsages Rosenkrantz’ over100 værker i udstillingen af et samtidsspor, hvor nulevende kunstneres værker går i dialog med Rosenkrantz’ kunst, tematikker, teknikker og formsprog. Således undersøger udstillingen det spirituelle, esoteriske og transformative i kunsten dengang og nu. Arild Rosenkrantz’ værker fra 1890’erne til 1960’erne udstilles i dialog med værker af Nikoline Liv Andersen (f. 1979), Ditte Ejlerskov (f. 1978), Mie Mørkeberg (f. 1980), Alexander Tovborg (f. 1983) og Sif Itona Westerberg (f. 1985). Udstillingen er skabt i tæt samarbejde med Arild Rosenkrantz Samlingens Støtteforening på Rosenholm Slot, hvorfra alle Rosenkrantz-værker i udstillingen er lånt. NB! Ingen tilmelding, men mød op til en hyggelig aften.