Forside   Aktiviteter   Om kunstforeningen   Bestyrelse   Bliv medlem   Medlemsfordele   Randers Kunstmuseum   foreningens persondata    Links 

















          Historie
          Vedtægter

Vedtægter

Randers Kunstforening

Vedtægter

 

§1

 

Foreningens formål er at vække interesse og kendskab til kunst, kunstnere og kunstens mange udtryksformer.

 §2 - stykke 1.

For at opnå dette formål, vil foreningen skaffe sine medlemmer lejlighed til at se  kunstværker og til at blive ejere af sådanne. Foreningen vil derfor afholde udstillinger, foredrag, medlemsture m.m., samt indkøbe kunstværker til bortlodning mellem medlemmerne.

§2 - stykke 2

Kunstnere, som kunstforeningen ønsker at udstille eller indkøbe værker af, skal opfylde mindst et af følgende 3 kriterier:

  1.  Kunstneren skal være uddannet på et kunstakademi eller en anden anerkendt kunstskole,
  2. kunstneren skal have deltaget på en anerkendt censureret udstilling eller
  3. kunstneren skal efter bestyrelsens skøn på anden vis have demonstreret et tilsvarende niveau.

 §3

Foreningen er åben for alle. Det årlige kontingent til Randers Kunstforening fastsættes på generalforsamlingen. Regnskabsåret følger kalenderåret.

 §4

Medlemmer har adgang til foreningens aktiviteter samt deltagelse med deres medlemsnummer i den årlige bortlodning.

 

§5

Foreningen ledes af en bestyrelse på mindst 5 og højst 7 medlemmer valgt på generalforsamlingen af og blandt medlemmerne. Valget gælder for 2 år, idet halvdelen er på valg hvert år.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

 

§6

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar/marts måned med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning for det forløbne år
  3. Kasserens beretning og regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af 2 suppleanter
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Fastsættelse af kontingent
  9. Eventuelt

Alle generalforsamlinger indvarsles pr. brev eller pr. den af det enkelte medlem oplyste mailadresse senest 14 dage forud.

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 5. januar

 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når som helst to bestyrelsesmedlemmer skriftligt fremsætter forslag herom. Generalforsamlingen skal afholdes inden 1 måned herefter.

 

§7

Afstemningerne sker ved simpel stemmeflerhed. Der laves referat, som underskrives af bestyrelsen.

 §8

 

Til vedtægtsændringer eller beslutning om kunstforeningens ophævelse kræves et flertal på 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer.

 

For at mødet skal være beslutningsdygtigt kræves dog:

 

  1. at ændringer eller ophævelse udtrykkeligt er nævnt i mødeindkaldelsen.
  2. at mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.

Såfremt mødet ikke er beslutningsdygtigt, indkaldes til en ny generalforsamling med sædvanligt varsel. Denne er under alle omstændigheder beslutningsdygtig ved almindelig stemmeflerhed.

 

§9

 

I tilfælde af opløsning af foreningen tilfalder dens aktiver Randers Kunstmuseum.

 

 

Således vedtaget på Randers Kunstforenings generalforsamling den 8. marts 2018.